Historien

Forgængeren til klosteret i Cismar var Benediktiner-klosteret i Lübeck – her boede først kun munke, senere også nonner. Aldrig så snart var nonnerne flyttet ind, før de begyndte at klage over munkenes lastefulde livsførelse. I 1231 blev der således indberettet en officiel klage over munkenes manglende disciplin. Angiveligt – men denne påstand er ikke dokumenteret – blev munkene derfor bedt om at forføje sig til det flade land. De egentlige grunde var nu nok nærmere af økonomisk og religiøs natur: munkene skulle dyrke jorden og udbrede kristendommen.

I 1238 skænkede grev Adolf IV. af Holsten sin besiddelse i Cismar til munkeordenen. I 1249 blev stedets Johanneskilde erklæret for hellig. Kilden tiltrækker den dag i dag mange pilgrimme. Trods disse gunstige omstændigheder flyttede munkene kun modvilligt til Cismar, enkelte nægtede sågar fuldstændigt. i 1256 blandede paven sig i sagen, og nu var alle munkene tvunget til at flytte ind i klosteret i Cismar, om de nu ville eller ej.

I 1325 besad Cismar Kloster 22 hele og to halve landsbyer i Holsten samt endnu flere i Mecklenburg. Med til selve klosterområdet hørte flere avlsbygninger og 11 hektar land.

I 1330 stod klosterbyggeriet helt færdig.

Gennem to hundrede år udmærkede klosteret sig inden for de kunstneriske (kirke og alter), åndsvidenskabelige (klosterbibliotek, befinder sig i dag i Det Kgl. Bibliotek i København) og landbrugsmæssige discipliner.

1561: Som følge af reformationen blev abbediet opløst. Klosterets bibliotek endte på Gottorp Slot, og fortsatte herfra senere videre til København. Klosteret blev omdannet til herregård, og Johannes Stricker blev den første evangeliske pastor i Cismar.

I 1767/68 blev klosteret bygget om, og vestfløjen blev omdannet til bolig for hertugdømmets amtsmand, Reinhold von Sievers.

Siden 1835 er den østlige del med korafslutning blevet brugt som evangelisk sognekirke.

Efter opstanden i midten af det 19. århundrede kom klosteret på tyske hænder. Frem til 1921 havde forvaltningen i Oldenburg sæde her. Herefter havde det forskellige funktioner, bl.a. som vandrehjem, flygtningelejr og kommunal administration.

Fra 1982 til 1987 undergik klosteret en omfattende sanering. Siden da har klosteret hørt under Schleswig-Holsteinischen Landesmuseum, der i dag hedder Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.